← Tilbage til bloggen

Sådan spiser man en gyros

Beder du om kniv og gaffel til din gyros, vil vores køkkenchef smile og sige: “Nej, nej – det er jo street food!” En gyros er lavet til at blive spist med hænderne, gerne stående, gående eller på en græsplæne i solen.

Sådan gør du

  • Behold papiret på. Det holder gyrosen samlet og dine fingre rene.
  • Spis oppefra. Tag den første bid i toppen, hvor fyldet er.
  • Pil papiret ned et par centimeter ad gangen.
  • Hold den let skråt – så løber tzatzikien/spreaden ikke ud i bunden.
  • Servietter er en del af oplevelsen. Lidt sauce på kinden hører med.

Fritterne – i brødet eller ved siden af?

I Grækenland ligger fritterne inde i gyrosen, ligesom hos The Fat Greek – og tager du en combo, får du en portion sprøde fritter og en hjemmelavet dip ved siden af.

Tips til første date

En gyros kan være lidt svær at spise pænt. Del en portion fritter først, og tag gyrosen, når isen er brudt. Og hvis du skal kysse bagefter – så overvej at springe den ekstra tzatziki over.

Gæst holder en wrappet gyros fra The Fat Greek med fritter i toppen

Bestil til afhentningFind vej